Art Roho feat. Lucy Luan & Nicolai Kornerup

Efter en vellykket koncertrække med den kinesiske Guzheng spiller Lucy Luan i Kina i oktober 2023, inviterer Art Roho nu hende til Danmark i sensommeren 2024.

Lucy Luan er kendt i Kina som en af de fremmeste på sit instrument og udmærker sig især ved ikke at være begrænset musikalsk til traditionel kinesisk musik, men bevæger sig ubesværet i alt fra jazz til elektronisk musik.

Musikken bærer præg af musikernes forskellige baggrunde, men er dybt rodfæstet i jazzens klangverden. Musikerne udforsker  en musikalsk palet, der spænder fra moderne hits som Billie Eilish, jazz standards, traditionel kinesisk musik og egne kompositioner. De har et fælles fokus på at skabe stemninger, der inviterer lytteren ind i en følelsesmæssig rejse. Oplev i dette utraditionelle lineup, den dynamiske fusion af forskellige genrer, hvor der væves sammenhængende lydlandskaber, der afspejler bandets mangfoldighed og kreativitet.

Danmarks tur 2024

  • 25. Juli: TBA
  • 26. Juli: TBA
  • 27. Juli: Samsø Jazzfestival
  • 28. Juli: TBA
  • 29-30 Juli: Recording session
  • 31. Juli: TBA
  • 1. August: TBA
  • 2. August: TBA
  • 10. August: TBA
  • 11. August: København, TBA

Nicolai Kornerup

Nicolai Kornerup er nok en af Danmarks mest alsidige pianister. Hans musikalske virke spænder så vidt som Danmarks Radios bigband, klezmer orkestret Mames Babegenush, Kvamie Liv, producer for Blachmann i X-faktor, samt sit eget projekt “Circles” inspireret af Bach, Debussy og Jan Johansson. Han vandt i 2018 Carl Prisen som årets komponist.

nicolaikornerup.com

Lucy Luan

Lucy er en af de mest eftertragtede Guzheng-spillere på den internationale scene. Hendes musikalske æstetik, præcise musikalske kommunikation og åbenhed har ført hende til at optræde med kunstnere fra hele verden, lige fra Island, Frankrig, Chile, Storbritannien og Danmark.

Hun er heller ikke gået ubemærket hen i Kina, idet hun har optrådt på så prestigefyldte steder som den forbudte by og ved Montreux jazzfestivalen. Hun har haft tv-optrædener på nationale kinesiske tv-stationer og radio som CCTV og CGTN.

Scroll to Top